Arbejdet med krop og bevægelse handler om at understøtte børnene i at forstå og mestre deres krop, og om at udvikle deres motorik, sanser, udholdenhed, styrke og koordination.
En række forskningsresultater dokumenterer en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring og at fysisk aktivitet kan understøtte mental og følelsesmæssig udvikling.
Studier viser, at børns kropslige kompetencer spiller en rolle for, hvordan børnene oplever sig selv og for deres identitetsdannelse, og at børns motoriske udvikling har en væsentlig betydning for deres alsidige udvikling og livskvalitet.
Pædagogisk arbejde med bevægelse og motorik har positive virkninger, i forhold til børnenes sociale kompetencer, når arbejdet med krop og bevægelse er tilrettelagt på en måde, hvor alle børn inkluderes, leger og er i kontakt med hinanden. Gennem arbejdet med krop og bevægelse bliver børnene opmærksomme på deres egne og andres kropslige reaktioner. Det er med til at udvikle børnenes evne til at forstå og respektere både sig selv og andre.
Vi fokuserer på tre områder, som dækker væsentlige dele af arbejdet med krop og bevægelse:
Motorik og sanser
Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring
Kropsforståelse
Motorik og sanser
Udviklingen af børnenes sanser og motorik hænger tæt sammen. De vigtigste sanser for den motoriske udvikling er:
Labyrintsansen, der registrerer hovedets bevægelse i forhold til tyngdekraften, og som har stor betydning for vores samlede balance.
Muskel-/ledsansen, der registrerer spændinger i muskler og sener og bruges til at finjustere alle bevægelser, så man bruger lige præcis tilstrækkelig muskelkraft til at gennemføre bevægelsen. Dette kaldes tonus.
Følesansen, der registrerer kulde, varme, overflader, ubehag og velbehag. Følesansen sidder overalt på huden og på overfladen af de fleste slimhinder, og har betydning for oplevelsen af berøring, tryk, temperaturer og den samlede kropsbevidsthed.
Børnenes grundmotoriske udvikling bringer det nyfødte barn fra en liggende position til at kunne kravle og gå. Børn udvikler en række grundbevægelser: Krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, springe, hinke, snurre, trille, svinge, gynge, vippe, balancere, klatre, trække, skubbe, kaste og gribe. Grundbevægelser er ens for alle børn til alle tider og på tværs af geografi, men ikke alle børn mestrer grundbevægelserne i samme rækkefølge og i samme grad. Den motoriske udvikling i 0-6 års alderen kræver gentagelser og alsidighed.
Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring
Børn bliver fysisk udholdende, når de udfordrer deres kredsløb, puls og åndedræt, og de udvikler og styrker deres muskler ved at bruge deres forskellige muskelgrupper gennem alsidige bevægelsesaktiviteter. Studier relaterer fysisk aktivitet, fysisk udholdenhed og styrke til børns opmærksomhedsevne og evne til at huske.
Børn mestrer kroppen, når de kan lave tilsigtede bevægelser. Når barnet fx kan løfte en kop med vand med præcis så meget kraft, at vandet ikke skvulper over. At lære at mestre sin krop kræver gentagelser. Derfor er det vigtigt, at give god tid til at lade børnene øve sig, fx i at hælde vand op i en kop.
De kropslige færdigheder udvikles i en konkret kulturel kontekst. Det vil derfor afhænge af de konkrete relationer og situationer barnet indgår i, og de konkrete aktiviteter, det deltager i, hvilke bevægelser, det lærer at mestre. Fx er det ikke alle børn til alle tider og på tværs af geografi, der lærer at mestre skiløb eller at cykle.
Kropsforståelse
Ved at lære sin egen krops muligheder og begrænsninger at kende får børnene kropsbevidsthed og udvikler kropsidentitet. Erfaringer med kroppens muligheder og begrænsninger giver børnene kendeskab til egne grænser i forhold til fx at være tæt på andre. Det er udgangspunktet for at kunne sætte egne grænser for kropslig nærhed og at lære at respektere andres grænser.
Hvordan arbejder vi pædagogisk?
Vi understøtter, at børnene bliver motiverede for bevægelse og oplever, at fysiske aktiviteter er meningsfulde.
Vi præsenterer børnene for fysiske aktiviteter, der har forskellige grader af kompleksitet og giver særligt de yngste børn mulighed for at gentage bevægelser, så de bliver indlejrede.
Vi er fysisk aktive og tager del i fysiske aktiviteter og lege og udviser glæde ved fysisk aktivitet
De fysiske aktiviteter er en del af både de strukturerede aktiviteter og de daglige rutiner i dagtilbuddet.
Hvad kendetegner de fysiske rammer?
Indretningen af rummene giver mulighed for at skabe bevægelsesvenlige situationer, fx slalombaner eller forhindringsbaner.
Ude- og indearealer er indrettet, så de indbyder til, at børnene udforsker og går på opdagelse. Fx opstilles motorikbaner indendørs.
Redskaber og materialer befinder sig i børnehøjde, så børnene selv kan opsøge dem.
Voksne og børn er klædt på, så de kan bevæge sig både inde og ude.