Læringstemaet ’Sproglig udvikling’ handler om at stimulere og understøtte børns udvikling af talesprog og skriftsprog. Det er vigtigt, fordi gode sprogkompetencer hos børn er en væsentlig del af fundamentet for, at de klarer sig godt senere i livet.
International forskning viser, at den sproglige udvikling har stor betydning for børns forudsætninger for at lære at læse. Børns sproglige kompetencer – både inden for talesprog, skriftsprog og lydlig opmærksomhed – forudsiger nemlig deres senere læse- og skrivefærdigheder. Forskningen viser også, at børn udvikler centrale færdigheder inden for disse sproglige områder, netop i den periode af deres liv, hvor de går i dagtilbud.
Et godt sprog er også vigtigt i sociale sammenhænge. Børn har bedre muligheder for at blive forstået og for at kunne kommunikere med andre, hvis de har et rigt og nuanceret sprog, og hvis de ved, hvordan de skal bruge sproget i forskellige situationer.
En målrettet og tidlig indsats for at stimulere den sproglige udvikling hos børn er derfor en afgørende del af dagtilbuddenes arbejde. Dette arbejde har samtidig et væsentligt potentiale i forhold til dagtilbuddenes indsats for at bryde negativ social arv.
Vi har fokus på tre læringsområder, som er væsentlige at arbejde med i dagtilbuddet, når vi skal understøtte børns sproglige udvikling. Arbejdet med disse læringsområder og de pædagogiske principper vil gavne den sproglige udvikling både hos børn med ét sprog og børn med flere sprog.
De tre læringsområder er:
Sprogbrug
Lydlig opmærksomhed
Skriftsprog
Sprogbrug.
Læringsområdet ’Sprogbrug’ handler om, hvordan vi understøtter børnene i at udvikle deres talesprog. Talesprog omfatter sprogforståelse, ordforråd, grammatik og narrative kompetencer. Sprogbrug omfatter også evnen til at bruge sproget til at kommunikere i sociale sammenhænge.
At udvikle talesprog handler både om at forstå sprog og om aktivt at bruge sproget selv. Det man kalder hhv. den receptive og produktive del af talesproget. Børn udvikler talesproget lige fra de starter med at pludre og imitere lyde.
Udviklingen af ordforråd indebærer, at børn begynder at forstå og bruge konkrete ord og dagligdagsbegreber og senere abstrakte ord og ord med billedlig betydning, fx som i ”at gå på nåle”.
Udvikling af grammatiske kompetencer handler om, at børn forstår og selv danner sætninger.
Sætningerne bliver gradvist mere komplekse jo ældre børnene er – efterhånden med bøjning i tid og med forskellige led.
Narrative kompetencer er evnen til at kunne fortælle en historie med en begyndelse, en slutning og en pointe.
Evnen til at bruge sproget i sociale sammenhænge dækker både over det lille barns brug af gestik og fagter og det større barn, der efterhånden lærer at indgå i en samtale. At børn lærer at indgå i en samtale indebærer bl.a., at de forstår princippet med at skiftes til at tale og lytte i en samtale. Det indebærer også, at de kan fastholde det emne, der bliver talt om, først i kortere og siden i længere tid. Desuden handler evnen til at bruge sproget i sociale sammen- hænge om, at børn udvikler evnen til at kunne tilpasse det, de siger, og mængden af information til lytterens perspektiv og til sociale forventninger.
Lydlig opmærksomhed.
Læringsområdet ’Lydlig opmærksomhed’ handler om, at børn udvikler evnen til at kunne høre, genkende og bearbejde lyde. Det kan fx være at kunne høre, at to ord rimer, eller at to ord begynder eller slutter med samme lyd. Til at starte med udvikler børn blot forudsætninger for lydlig opmærksomhed. Det er bl.a. at kunne forbinde bestemte lyde med bestemte ting - fx at lyden ”vov-vov” hører til hunden. Senere udvikles den egentlige lydlige opmærksomhed hos børnene, hvor de bliver opmærksomme på ords lydlige form og kan manipulere med den og bearbejde stadigt mindre lydenheder – først ord, så stavelser og til sidst enkeltlyde.
Den lydlige opmærksomhed har betydning for den senere læseindlæring – det er en del af det, man kalder tidlige læse- og skriveforudsætninger. Forskningen viser, at en god lydlig opmærksomhed hos børn gør det lettere for dem at forbinde lyd og bogstav og dermed at lære at læse og stave. Den lydlige opmærksomhed er derfor et afgørende læringsområde at arbejde med i dagtilbuddene.
Skriftsprog.
Læringsområdet ’Skriftsprog’ handler om, at børn udvikler en forståelse af og viden om skriftsproget, og at de selv aktivt begynder at bruge og lege med skriftsproget. Det indebærer bl.a., at de arbejder med at skrive enkelte bogstaver og med tidlig skrivning.
Forskning viser, at børns kendskab til skriftsproget har stor betydning for deres senere læseindlæring. Skriftsproget er derfor et afgørende læringsområde at arbejde med i dagtilbuddene. Arbejdet med at styrke tidlige læse- og staveforudsætninger har desuden et særligt potentiale i forhold til dagtilbuddenes indsats for at bryde negativ social arv.
Børnene skal helt overordnet udvikle en forståelse af, hvad skriftsproget kan bruges til. Desuden skal de lære, at vi på dansk skriver fra venstre mod højre og oppefra og ned. De skal kunne orientere sig i bøger, og de skal kende til ord, der relaterer sig til skriftsprog (fx ’bog’, ’forfatter’, ’bogstav’ mm.).
Børnene skal også udvikle en forståelse af, at der er forskel på ord og billeder, bogstaver og tal. Med tiden skal de opnå kendskab til bogstaver og til, at lyd og bogstav hænger sammen.
Vi arbejder mod følgende læringsmål med udgangspunkt i børnenes alder og på baggrund af en analyse af børnegruppens lærings- og udviklingsmuligheder:
Hvordan arbejder vi pædagogisk?
Hvad kendetegner de fysiske rammer?