De relationer barnet indgår i, er med til at forme hvem barnet er og hvem det bliver. Forskning dokumenterer, at det har betydning for barnets personlige udvikling, at voksne engagerer sig i og møder barnet som den person, det er.
Barnets alsidige personlige udvikling hænger tæt sammen med, at voksne anerkender dets ret til at blot at være og at barnet har værdi i sig selv – som det er. Barndommen er ikke bare en forberedelse til fremtiden. Nuet i barnets liv har en egen betydning, hvor det handler om at, at barnet skal lære sig selv at kende gennem stabile og trygge relationer.
Barnets vej til en personlig udvikling, der er karakteriseret ved tryghed, sikkerhed og selvværd, går gennem sikker tilknytning. Et lille barn skal kunne knytte sig til stabile omsorgspersoner, som giver det fysisk og emotionel omsorg, er sensitive over for barnets udtryk og behov, er interesserede i at lære det at kende som person og støtter barnet i at følge dets interesser.
Med afsæt i forskningen peges der på tre læringsområder, som de væsentligste at arbejde med i dagtilbuddet, for at understøtte barnets alsidige personlige udvikling.
Læringsområderne er:
Barnets selvværd
Barnets kendskab til sig selv som person
Barnets engagement og opmærksomhed
Barnets selvværd.
Selvværd handler om, at man føler sig værdifuld som person og stoler på sig selv. Det betyder, at man grundlæggende føler sig god nok, som den man er, uafhængigt af hvad man gør, eller hvordan man præsterer i en konkret situation. Forskningen viser at selvværdet grundlægges i de tidlige barneår. Et barn med selvværd har en grundlæggende tro på, at det hører til i de sammenhænge, det indgår i. Det har en tryghed i sig selv, der betyder, at det også kan indgå trygt i relationer med andre.
Et barn med selvværd kan fx være karakteriseret ved at vise glæde ved sig selv og andre, turde prøve nye ting, have lyst til at undersøge og gå på opdagelse, kunne træffe valg, udtrykke hvad det vil, omtale sig selv som ”jeg” og kunne håndtere afvisning.
I rollen som barnets omsorgspersoner i dagtilbuddet har vi en vigtig funktion i at udvikle barnets selvværd.
Barnet udvikler selvværd gennem en sikker base (det at have tilknytning til nære omsorgs personer) og gennem oplevelsen af at være værdsat. Omvendt vil oplevelser, hvor barnet føler, at det ikke ses, ikke respekteres eller vurderes negativt, kunne bidrage til at skabe lavt selvværd.
Barnets kendskab til sig selv som person.
Barnets kendskab til sig selv som person handler om, at det kan genkende egne følelser og give udtryk for sine behov, og samtidig forstår, at andre har følelser og behov ligesom det selv.
At kende sig selv som person er en forudsætning for at kunne have empati. Forskning har vist, at når barnet selv kan gøre, føle eller tænke noget, kan det deltage i det, andre gør, føler eller tænker. Barnets evne til at forstå andre afhænger altså af dets egen udvikling. Der er forskning der peger på, at de børn, der tidligst udvikler evnen til selvbevidsthed, også er de børn, der tidligst udviser social adfærd over for andre mennesker.
Kendskabet til sig selv udvikler barnet gennem sine erfaringer fra samspillet med nærværende omsorgspersoner. For at barnet skal lære sig selv og sine følelser at kende, er det vigtigt at vi spejler vore følelser, det vil sige viser det, at vi ved, hvordan det har det og behandler det som et individ, der opfatter verden på sin egen måde og drives af egne tanker, følelser og ønsker.
Barnets opmærksomhed og engagement.
At barnet er opmærksomt og engageret er her overskriften for, at det kan fokusere og fastholde sin opmærksomhed. Man kan også tale om barnets ’rettethed’. Det er ikke tilfældigt, hvad eller hvem barnet retter sin opmærksomhed imod.
Det er vigtigt, at barnet får muligheder for at fokusere på og udvikle det, det er engageret i, og sammen med andre børn og voksne kan forfølge ideer og skabe projekter. Når barnet oplever engageret, fælles opmærksomhed om noget sammen med andre børn og voksne, udvikler det sin egen, fokuserede opmærksomhed. I den fælles opmærksomhed tilegner det sig også viden og færdigheder og får kendskab til den kultur, det lever i. At kunne engagere sig og stræbe efter noget er væsentlige aspekter af barnets trivsel. Ifølge forskningen kan man se, at barnet er engageret, når:
Barnet deltager i kommunikationen med andre børn og voksne.
Det er også tegn på, at barnet har udviklet opmærksomhed og engagement, når det er opsøgende over for andre og indgår i engagerede samspil med andre, og når det i stigende grad samarbejder, fx i lege med roller, konstruktionslege, spil eller praktiske opgaver.
Opmærksomheden og engagementet kan også være rettet mod ting eller egne aktiviteter.
Det er vigtigt, at have øje for, at det barn, der virker ”uopmærksomt”, måske i virkeligheden bare har sin opmærksomhed rettet mod noget andet, end det, vi gerne vil have det til. Ved at tage afsæt i det, barnet selv er optaget af, vil vi kunne se, at det er engageret – alene eller med andre.
I forhold til barnets opmærksomhed og engagement har vi følgende læringsmål. Målet eller målene vælges med udgangspunkt i børnenes alder samt analysen af børnegruppens lærings- og udviklingsmuligheder.
Hvordan arbejder vi pædagogisk?
Vi er interesserede i at lære hvert enkelt barn at kende som det særlige menneske, det er.
Vi er nysgerrige efter at se barnets initiativer og viser interesse for dem.
Hvad kendetegner de fysiske rammer?
Børnene kan være med til at forme det fysiske rum og legemulighederne.
Indretningen gør det tydeligt, hvad børnene må og kan, så de ikke kommer til at gøre noget forkert.
Børnene har et eller flere områder, der er deres egne, fx et skab, skuffe eller plads.
Børnene har mulighed for at sætte spor i institutionen, fx at få hængt en tegning op eller plante en plante.
Børnene kan selv tage vand, finde deres ting osv. og dermed opfylde egne behov.